Kattens anatomi

Kattens anatomi

Kattens krop eller kattens anatomi som det også kaldes, er yderst kompleks. Som med os mennesker og vores anatomi, så har de forskellige kropsdele forskellige funktioner som udfører opgaver i dagligdagen. Funktioner og opgaver som vi ikke selv tænker over, det er bare sådan. Vil man kende sin kat bedre og vide mere om kattens anatomi, så er det her du skal finde det. Vi har lavet en komplet guide med detaljerede beskrivelser af kattens krop. Du vil helt sikkert blive overrasket over hvor kompleks og kompliceret en lille kats krop er opbygget. Billedet nedenunder viser overordnet kattens krop og udvalgte dele. Disse dele kan du læse om under billedet og blive klogere på din kære kat.

Kattens anatomi

Kattens Ører:

En kats ører er faktisk formet som tunnel. Dette betyder de kan høre meget bedre end os mennesker. Inden i øret er der en masse små fine hår. Disse opfanger lyd via bevægelser og dette benytter katten når den jager. Katten kan opfanger frekvenser fra 30 – 60.000 Hertz hvilket er et mere bredt spektrum end hos os. Vi mennesker kan opfange lyde fra 20 – 20.000 Hertz. Hunde har den bedste hørelse blandt de populære kæledyr, de kan opfange frekvenser fra 20 – 100.000 Hertz. Kattens anatomi og ørernes form gør at katte kan opfange lyde som er cirka 5 gange længere væk, sammenlignet med mennesker. En sjov detalje er at kattens ører faktisk indeholder masser af små muskler. Dette gør at katten kan vende og dreje sine ører i bestemte retninger for at opfange lyd derfra.

Kattens Øjne:

Som med ørerne er kattens øjne anderledes formet end hos mennesker. De har elliptiske pupiller som gør at de er i stand til at se bevægelser langt bedre end os. De kan se en bredde på 200 grader, altså igen en bedre synsvinkel end vi har. Katte har et syn som gør de kan se langt bedre om aftenen og om natten. De kan ikke se i 100 procent mørke, men blot det mindste lys opfanger en kats øje. Når katte jager og løbe rundt om natten er deres øjne meget udsatte. Dette har gjort de har et ekstra øjenlåg som netop beskytter øjnene i disse situationer.

Kattens Snude:

Katte er faktisk langt fra at være i toppen af kæledyr med den bedste lugtesans. På trods af dette har de faktisk mere end 70 millioner celler i snuden som kan opfange lugte over lange afstande. Der er ikke så meget andet at fortælle om kattens snude. Men der er dog noget relateret til lugtesansen, en kat har kirtler mange steder på kroppen. Disse kan afgive dufte, dufte som katten benytter til at markere sine territorier. Disse kirtler sidder lige ved ører kanalen, på deres læber, kinder og sidst men ikke mindst under halen. Det er netop derfor katte elsker at gnide sit hoved imod mennesker. På denne måde markere de deres territorie med kirtlerne.

Kattens Knurhår:

Kattens knurhår er en imponerende del af kroppen. Disse små “hår” er dybt forankret inde i kattens krop. De er både opkoblet til kattens muskler og kattens nerver. Disse “hår” er også at finde på kattens kæbe, samt på bagsiden af kattens forben. Hvis du nogensinde har undret dig over en kats elegance og balance evner, så er det derfor, disse “hår” gør katten kan mærke selv de mindste vibrationer i atmosfæren. En sjov lille detalje er at du faktisk kan se hvordan din kat har det på knurhårene. Hvis de er anspændte og lægger ind til din kats ansigt, viser det at katten er utryghed, utilpas eller nervøs over noget. Er de derimod slappe og stritter ud fra kroppen, viser dette at katten er tilpas og føler sig tryg. DU MÅ ALDRIG KLIPPE EN KATS KNURHÅR!!! De er så vigtige for en masse funktioner hos katten, så dette skal man absolut holde sig fra!

Kattens Mund:

En kats tænder er opbygget med 3 formål. En række tænder til at holde maden. En række tænder til at tygge maden, og sidst nogen skarpe lange tænder til at dræbe et bytte. En kat har i alt 30 tænder i munden. En kats tænder er opbygget på den måde at de sidde fast i kæben i en alveolær sokkel. De holdes på plads af ledbånd, cementum, blødt væv og knogler. En tand består af midten (Pulpa) som er celler, nerver og blodkar. For at beskytte dette er der et lag dentin som dækker det. Sidst et lag emalje som beskytter tænderne og gør at tænderne ikke bliver overfølsomme.

Kattens tunge er et vigtigt redskab. En kat har blot 400 smagsløg kontra hunde med 1700 og os mennesker med 9000 af slagsen. Det lave antal gør at katten bruger sin lugtesans til at bestemme smage med. En kats tunge er opbygget af små kroge, disse kroge er lavet af samme materiale som vores fingernegle, nemlig keratin. De små kroge kan mærkes når katten slikker dig. De er perfekte, for katte rengør sig selv med tungen og her virker tungen som en børste.

Kattens Forpoter & Bagpoter:

En kats forpoter består af 5 tæer, mens bagpoterne har 4 tæer. En kats poter er meget følsomme, dette vil du også vide hvis du er katteejer. De bryder sig ikke om man rører dem. Poterne er et af de mest følsomme område ved en kat, de består af masser nerver som hjælper med balancen og gør de kan mærke selv små vibrationer i underlaget. Poterne fungere som støddæmpere for katten, og dette er naturligvis ret vigtigt, da katte normalt springer og hopper meget i naturen. Ligesom hunde sveder katte også fra poterne, dette har du måske ubevist set på varme dage.

Kattens klør er igen meget vigtige for katten. De benytter klørerne når de klatrer og holder ting. De har samme antal klør som tæer, nemlig 5 foran og 4 bagpå. En kats kløer er formet som en fiskekrog, dette gør også katte kun kan klatre opad og ikke nedad. Du har måske set en kat kravle baglæns ned af et gardin eller træ, dette er netop fordi klørerne vender den vej. Katten kan trække sine klører ind og ud af poten, hvilket er meget praktisk og smart så den kun har dem fremme når de skal benyttes til noget.

Det var det for kattens anatomi, vi opdatere muligvis senere med flere af kattens kropsfunktioner, så kig ind med mellemrum.

Kontakt os her med spørgsmål

Pinterest
Pinterest
fb-share-icon
Instagram